Spørgsmål/svar

Hej. Jeg hedder Michelle og er 19år. jeg lider af jalousi og det har nu ødelagt 3 af mine forhold.jeg har prøvet at kæmpe med det selv, men hvergang jeg gør det, synes jeg det bliver værre og værre. så nu vil jeg gerne prøve og se om en hypnose vil hjælpe på min jalousi.er det noget du måske kunne hjælpe mig med?  Med venlig hilsen Michelle

Hej Michelle

Tak for din henvendelse. Jeg tror godt, at du ved hjælp af hypnose kan komme til at give slip på din jalousi. Der er faktisk rigtig mange, der henvender sig til mig og med godt resultat får bearbejdet deres jalousi. I behandlingen af jalousien kombinerer jeg oftest nogle enkle mentalværktøjer (NLP) og hypnose og det gør, at der for det meste ikke skal mere end 2-4 behandlinger til. Du er naturligvis velkommen til at bestille en tid.

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen

Spørgsmål omkring psykoterapi/ vurdering: Manglende motivation til studielæsning.(selvom jeg har gået på Designskolen, HF og på nuværende tidspunkt i gang med videregående uddannelse som folkeskolelærer), så har jeg et problem med at få lektierne gjort. Sådan har det altid været for mig, og alligevel har jeg lige akkurat opnået rimelige resultater. Jeg VIL finde motivation og i den anledning har jeg interesse i at vide omkring min problemstilling. Er det noget du har kompetence i dette område? Hvad vil du anbefale af psykoterapi time mæssigt? På forhånd tak, Pia Enona Barlaj.  

Hej
Tak for din henvendelse. Der er faktisk rigtig mange, der kommer her og med godt resultat arbejder med dette tema. Temaet er velegnet til at arbejde med en kombination af coaching, psykoterapi og hypnose og det er oftest et forløb på 3-4 gange. Men hvis du f. eks. ikke bryder dig om hypnose, så kan du sagtens få gode resultater alligevel, men forløbet vil måske være 1-2 gange længere.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Hej, jeg er en pige på 23 år.Jeg har været sammen med min kærest i 5 år nu, og han betyder alt for mig, men jeg har problemer med jalousi og min temperament når jeg bliver sur. Og her i sidste uge, begik jeg den samme fejl igen at hidse mig op på grund af en lille ting, og det endte med at han gik fra mig, og han siger nu at han skal tænke over det om han vil kom tilbage til mig eller ej, fordi på trods af alt han elsker mig meget også.Mit spørgsmål til jer er, om I kan hjælp mig til at have bedre kontrol over mine temperament og samt. med at være mindre jaloux?Og hvor meget kommer det til at koste mig?

Hej
Tak for din henvendelse. Specielt jalousi kan være noget af det mest dræbende for et forhold og et voldsomt temperament gør det ikke bedre. Så der er god grund til at få arbejdet med det og det er da heldigvis noget, man kan få kontrol over også uden, at det er et alt for langt forløb. Det er svært helt nøjagtig at sige, hvor mange behandlinger der skal til, men almindeligvis vil det ligge på 3-5 gange. Prisen pr. behandling er Kr. 700,- (Hvis du er studerende er det Kr. 550,-)
Min erfaring er, at hvis du fortæller din kæreste, at du vil arbejde på disse ting, så er der en god chance for, at det kan være et stort plus, når han tænker over, om han vil fortsætte forholdet. Men selv hvis forholdet ikke er til at redde, så vil det være en god ide at få arbejdet med disse ting, så det ikke ødelægger noget i et fremtidigt forhold.
Måske skulle du/i også overveje, om der kunne være en ide i en enkelt parterapisession.  Når han elsker dig, så kunne parterapien være med til at give ham en tro på, at han også kan komme til at elske samlivet med dig.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psyko-og Parterapeut

Hej. For 7 uger siden gik jeg fra min kone, jeg fortrød efter 3-4 uger og brød sammen overfor hende. Vi har tvillinge piger på snart 3 år, som har taget hårdt på vores tid. Jeg har arbejdet alt for meget hele foråret/sommer og lyttede ik til folk da de allerede i maj/juni sagde at du knækker en dag.........det gjorde jeg så også kun den ene udvej at sige til hende, jeg elsker dig ik mere, selv om jeg jo gjorde og stadig gør det. (der har været 2 gange før hvor vi har været tæt på at gå fra hinanden). Vi har kendt hinanden i 5 år, været gift i 3 af dem. Hendes problem er at hun er bange for jeg vil gøre det igen, det er jo forståligt nok, jeg har jo såret hende kraftigt!! Hun er kommet videre men elsker mig stadig, hun mangler bare det sidste, at få sit indre med. Vi er i huset på skift og hun kæmper for at vinde de oprigtige følelser tilbage for mig hun vil det rigtig gerne at vi skal blive en familie igen. Jeg siddr nu tilbage og æder min egen medicin, er fuldstændig knust over det jeg har gjort. Hva vil du foreslå........jeg tænker både at høre hende om vi sku prøve parterapi eller om jeg selv sku prøve hypnose for at komme videre fra hende?? eller er der noget i kan tilbyde hende til hjælp med at finde tilbage til mig??Mange hilsner Fra Hanne.P.s ja vi er et lesbisk par og det er min kone som har født pigerne. jeg har dog adopteret dem.

Hej

Tak for din henvendelse. Da i elsker hinanden og også har børn sammen, så synes jeg i skal gøre alt for at finde sammen igen. Jeg synes i skal indlede parterapi og det kan også godt være, at der i det forløb bliver et behov for noget individuelt, f. eks. din kones angst for at blive såret igen. Når i 2 gange før har været tæt på at gå fra hinanden, så er der nogle ting, der skal arbejdes med. Det er et rigtigt godt udgangspunkt at i elsker hinanden, men i skal også elske det liv i har sammen og jeg tror da, at i har gode muligheder for at komme frem til det.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
Parterapeut

Hej Jeg skriver da min mands og mit parforhold er kørt af sporet. Vi har været sammen i 12 år (dvs. fra jeg var 17 og han var 19 år). Vi har 3 små børn, hvor den yngste kun er 2 mdr. Min mand og jeg "bider" konstant af hinanden. Hver gang jeg henvender mig til ham får jeg et surt svar, hvilket gør mig sur. Jeg føler ikke vi har noget sammen mere, hvilket gør mig meget ked af det. Når jeg prøver at tale med ham om det, hidser han sig op og fortæller alle de ting jeg gør galt. Det resulterer altid i et skænderi, hvor ingenting bliver løst og hvor jeg bryder sammen og går. Jeg føler mig meget ensom, men det værste er, at børnene jo kan mærke at deres forældre ikke kan enes. Min mand "skælder mig også ud" foran børnene, og han bruger desværre ikke kun pæne ord. Nogle gange har vi nogle gode perioder, hvor vi har det sjovt og kommunikerer godt, men det kan svinge meget hurtigt. Min mand er selvstændig og har travlt (+ at det økonomisk ikke går alt for godt), men jeg er ved at være træt af at høre om alt det der ikke går som det skal (tror han har klaget sig over det i 3 år). Jeg har også meget at se til med børn osv, hvilket jeg føler jeg står rigtig meget alene med! Når han så har fri prioriterer han ofte vennerne højere end os herhjemme, hvilket jeg ikke kan forstå. (Ved godt at vennerne er vigtige, men synes børnene er vigtigere når han ikke er meget hjemme i forvejen). Tror du der er håb for os og kan du hjælpe os?? (Jeg er meget ked af at han ikke respekterer mig mere end han gør. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at blive kaldt kælling osv hver dag og specielt ikke foran vores kære børn)Vh. Maja

Hej

Tak for din henvendelse. Jeg tror godt, at jeg kan hjælpe jer. Det virker som om, at i desværre er kommet ind i et mønster, hvor i hver især har nogle frustrationer, der skal ud og i absolut ikke er åben overfor den anden. Jo mere i hver især bliver skældt ud,  jo mindre vil i være åbne overfor den anden. Dette mønster skal brydes og det kan være svært at bryde det selv. Med parterapi kan disse mønstre dog brydes og det synes jeg i skylder jer selv efter 12 års samliv og ikke mindst på grund af  jeres 3 børn. Heldigvis kommer der et godt resultat ud af de fleste parterapier, specielt når man selv har motivationen og arbejder for at det kan lykkes.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
Parterapeut

Jeg vil gerne vide om I har mulighed for via hypnose at hjælpe min datter ( 17 år ) men at holde op med neglebidning.

Hej

Tak for din henvendelse. Man kan godt stoppe neglebidning ved hjælp af hypnose. Oftest støtter vi op med et par mentalteknikker.Det er oftest nok med 1-2 behandlinger.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP Centret

Hej, jeg er studerende og jeg er igang med at skrive mit speciale. Jeg har det problem at når jeg sætter mig til at arbejde på mit speciale, så er det som om hele min krop arbejder imod mig. Jeg kan ikke fokusere på det jeg skal lave, jeg blir stresset, det er som om min hjerne bare lukker af. Da det er et kæmpe problem, som jeg åbenbart ikke selv kan arbejde mig ud af og jeg er bekymret for om jeg er i stand til at færdiggøre min uddannelse, har jeg overvejet hypnose. Er det noget I mener kunne hjælpe? I så fald hvor mange behandlinger tror I der skal til?
M.v.h. Mette

Hej Mette

Tak for din henvendelse. Der er åbenbart noget der blokkerer, når du skal arbejde på dit speciale og jeg tror godt du ved hjælp af hypnose kan få hjælp til at kunne focusere på dit studie. Der er en hel del der henvender sig med den samme problematik og de fleste får 3-4 behandlinger.
M.h.t. økonomi så vil du få behandlingerne med studierabat.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Hej.
Jeg er en pige på 28 år, som har det rigtig svært når jeg er til fester, det er både alm. familiefester, vennefester osv. Inden jeg skal afsted har jeg efterhånden lært at sætte mig lidt op, prøve at få mig selv til at falde til ro. Men når aftens skrider frem, bliver min krop mere og mere urolig. Jeg knuger hænder sammen, min ben ryster og jeg bliver dårlig tilpas. I de fleste tilfælde begynder jeg også her at få diare. Og så tager jeg hjem fra festen.
Jeg har tænkt meget over hvad det er der gør at jeg ikke kan være i det, måske kan jeg ikke lide at folk drikker, jaloux på om min mand gør noget han ikke må, de andre kvinder overfalder og vil have min mand, eller at min barndom spiller ind da jeg aldrig har været til fest og drukket mig fuld. Min mor led selv meget af angst og har fået en diagnose inden for angst.
Men jeg er så utrolig ked af at jeg har det sådan, for når jeg som kommer hjem fra festen, græder, græder og græder jeg - en meget voldsom reaktion, som dræner mig fuldstændig.
Jeg ved ikke om i kan hjælpe mig, for det er et for stort problem nu.
Hilsen Mig.

Hej

Tak for din henvendelse. Du kommer selv med nogle forskellige forklaringer på, hvorfor du har det så svært ved disse fester og måske er årsagen en blanding af disse ting.
Jeg tror godt, at du kan få bearbejdet disse ting og få det betydeligt bedre i disse sociale situationer. Som udgangspunkt vil bearbejdningen foregå med en blanding af mentalredskaber (NLP) og hypnose. Hvis du ikke skulle bryde dig om hypnose, så kan man sagtens få et godt resultat alligevel. Hypnosen betyder bare, at man oftest langt hurtigere får resultater.
Du er naturligvis velkommen til at bestille en tid.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Skal man stoppe eller blive ved med at prøve???
Kære brevkasse
Min kæreste og jeg er lige gået fra hinanden det har vi gjort nogle gange efterhånden når det er gået galt så er det først bagefter at vi finder ud af at snakke om det og hvor meget vi egentlig holder af hinanden!,men vi er ikke så gode til at snakke om problemerne når de er der det er først bagefter vi får det gjort!!nu var det så gået galt igen og istedet for at finde en løsning så gik vi hver til sit igen!!!nu efter knap 14 dage er vi så begyndt at snakke sammen igen og jeg vil meget gerne ha hende tilbage igen,men hun er lidt bange for at det bare vil gå galt igen og det vil hun helst ikk at det sker for hun har en søn på 6 år som jeg så har været sammen med i snart 3 år og det gør rigtig ondt på ham når vi så går fra hinanden!!!!nu har vi så snakket om at prøve at få noget hjælp i parterapi!!!hvad mener du?tror du i kan hjælpe os til at blive bedre til at snakke sammen og virkelig få vores forhold til at fungere ordentligt igen?????

Tak for din henvendelse

Jeg synes også, at det er en uholdbar situation for jer, specielt når der er et barn indblandet.
Det vigtigste er at i holder af hinanden og så tror jeg også, at i kan komme til at holde af jeres samliv ved hjælp af parterapi. Udfra det du skriver, så er det åbenlyst, at i skal lære at kommunikere bedre. Hvis i begge er åbne og indstillet på at arbejde med jeres forhold i parterapi, så er chancerne for at få et godt resultat rigtig gode.

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
Parterapeut

Er det muligt at bruge hypmose til at komme over en kæreste?
jeg har prøvet i uendelig lang tid nu(1½ år), men følelserne bliver bare ikk mindre..

Hej
Tak for din henvendelse. Kærestesorg er en naturlig del af livet, men 1½ år er for lang tid, så jeg tror, det vil være en god ide at få hjælp til at komme videre.
Når vi arbejder med dette tema, så vil det oftest være en kombination af hypnose og NLP-psykoterapi og langt de fleste får rigtig gode resultater.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Hej jeg er en mand på 32 der lige ville høre om hypnose kan få mig til at glemme en grim oplevelse,kender desværre ik så meget til hypnose.

Hej
Tak for din henvendelse. Du kan sikkert godt komme til at glemme en grim oplevelse gennem hypnose, men det er formentlig ikke noget ret mange hypnoterapeuter vil arbejde med, da oplevelsen er en del af dit liv og det er ikke etisk forsvarligt at ændre på det.
Derimod kan du gennem hypnose og evt. NLP-Psykoterapi få oplevelsen følelsesmæssig på afstand, således at du stadig kan huske oplevelsen, men den påvirker dig ikke på samme ubehagelige måde. Det vil formentlig kunne gøres på nogle ganske få sessioner.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Hej
Jeg har en datter på 15 som har det meget dårligt, får ondt i brystet og bliver derefter meget bange og er besvimet flere gange. Der er ikke noget fysisk galt med hende, hun er blevet undersøgt flere gange. Har været udsat for voldtægt for 1 1/2 år siden, og desuden i sommers blevet bedøvet med noget som blev puttet i hendes drink. Hun går pt. i terapi men der er ikke rigtig nogen fremgang, så derfor har vi tænkt tanken med hypnose terapi måske kunne være en ide. Vil meget gerne høre hvad i kan tilbyde og om i mener det kan være en løsning på hendes problemer. Hun har problemer med at passe gymnasiet naturligvis, men fungerer i øvrigt ganske udmærket, dvs. hun klarer sig supergodt i skolen, og har mange venner etc. men der er et eller andet der trykke hende, men hun kan end ikke selv sætte ord på det. håber at høre fra jer snarest da vi er bange for det ikke bliver bedre, men tværtimod går den gale vej.

Hej
Tak for din henvendelse. Jeg tror umiddelbart, at voldtægten sidder som et ubevidst traume, som gør, at den terapi hun får ikke virker i fuldt omfang.
I hypnose og NLP-psykoterapi arbejdes der med det ubevidste og der skulle være gode muligheder for, at hun kan få voldtægten mere på følelsesmæssig afstand og derved undgå de symptomer du beskriver.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Hej.
Jeg er en 26 årig kvinde, som har en lang distance forhold -ca. 2 år nu - vi ville giftes om 4 måneder. Jeg havde i gennem tiden opbygget tillid til min kæreste, men fandt for nylig ud af at han bag min ryg har chattet med andre kvinder. De har chattet om hvor lækker han var eller hvor lækker hun var osv. Flirt vil jeg sige - Hans svar var at han måske gjorde det fordi vi var så langt fra hinanden. Nu går jeg og tænker over om jeg skal blive sammen med ham eller gå fra ham - jeg ved ikke om det er utroskab eller ikke - Jeg er meget forvirret og MEGET såret - Hvad forslår du jeg skal gøre?

Hej
Tak for din henvendelse. Jeg kan godt forstå, at du er MEGET såret. Det kan godt være, at årsagen har været, at i har været så langt fra hinanden, men du har jo også været langt fra ham, og det har du håndteret.
Efter at vi har fået alle de moderne kommunikationsmidler, så er der mange gråzoner i begrebet utroskab, men om det er utroskab eller ej, så er det under alle omstændigheder et voldsom svigt 4 måneder før et bryllup.
Jeg kan ikke sige, om jeg synes du skal gå fra ham eller ej, men jeg synes du skal forlange af ham, at i opsøger parterapi, for at få hjælp til en afklaring. Jeg kan godt se, at der kan være et praktisk problem i parterapi, når i bor langt fra hinanden, men om han så skal flyve fra København til Jylland eller omvendt, så er der ikke noget at gøre ved det. Hvis det praktiske problem er så stort, så har han jo også en mulighed for at vise, at han er ked af det skete, og at han vil gøre alt for, at det skal blive jer to.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
Parterapeut

Min mor er meget aggressiv og har sværet ved at kontrolere sin vrede. Man kan næsten ikke sige noget til hende uden at hun bliver sur. Jeg er meget bekymret for hende selv om jeg "kun" er 15år. Har prøvet at snakke med hende om det før, men hun svare nærmeste bare igen. Har aldrig kunne tale med hende om de ting som jeg gerne vil tale med hende om. Lige siden jeg har været helt lille, har hun slået mig, jeg ved ikke hvorfor hun gør det. Da jeg var 11år tog jeg kampe op mod min mor, og begyndte at slå igen. Jeg "tabte" altid vores skænderier og vores slåskampe, men nu da jeg er blevet ældre er jeg blever stærkre og kan slå hende i gulvet, selvom jeg ved at det er forkert. Jeg har også en søster på 8år, som hun også slår på, hvilket jeg bliver rigtig ked af. Min Mor slår hende næsten hver dag, især hvis min søster ikke kan finde ud af hendes lektier, tæsker hun løs på hende. Og det gør både mig og min far rigtig ked af det. Kan virkelig ikke klare mere af hendes psykiske og fysiske terror. Og det ved jeg at min søster og min far heller ikke kan. Jeg kunne skrive en hel roman til jer men orker det ikke. Hjælp mig.

Hej
Tak for din henvendelse. Jeg synes virkelig, det lyder som om det står slemt til hos jer.
Nu ved jeg jo ikke, hvor du bor henne, men hvis du er bosiddende her i Aalborg, så vil jeg foreslå, at du henvender dig til Ungdomscentrets Ungerådgivning, Jernbanegade 23, tlf. 99315750. Det er en gratis hjælp til alle unge (14-25 år)i Aalborg kommune, bl. a. med familiemæssige problemer. Hvis du er bosiddende udenfor Aalborg, så synes jeg du skulle undersøge, om der er lignende muligheder i den by du bor i.
Problemet er for stort til, at jeg vil forsøge at give dig direkte råd i denne brevkasse, men hvis du ønsker hjælp til at finde mulighederne, hvis du bor udenfor Aalborg, så må du gerne kontakte mig igen, evt. på tlf. 98122015

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen

Hej
Jeg vil gerne tabe mig men har som mange andre prøvet mange kurer. Er det noget i kan give mig sparket til at gør noget ved?

Og hvad koster det forskellige i tilbyder???

Hej
Tak for din henvendelse. Der er mange, der henvender sig med vægtproblemer og der er mulighed for at få rigtig god hjælp gennem
NLP-værktøjerne og/eller hypnose. Videnskabelige undersøgelser viser, at der skal omkring 8 behandlinger til, men da vi støtter behandlingen med hypnose indtalinger på CD til brug derhjemme, så er forløbet her oftest på omkring 5 gange. Prisen pr. behandling er Kr. 700,-. og i modsætning til de fleste andre steder, så er CD-erne gratis.

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Hej. Jeg er en ung mand på 20, jeg ved ikk hvordan jeg kan få hjælp til min jalousi jeg er rigtigt meget jaloux, da det her er ved og ødelægge mit forhold til jordens dejligste pige jeg har haft.. det går mig på hverdag.

kan du/i hjælpe mig

kh Max Madsen

Hej

Tak for din henvendelse. Der er faktisk rigtig gode muligheder for at du kan få hjælp til at få bugt med jalousien. Jeg arbejder oftest med en kombination af psykoterapi og hypnose og det
er oftest et forløb på 4-8 gange.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Skilles/eller ny chance

Jeg er en kvinde på 41 år, har mand og to børn på 13-16 år.
Jeg har imidlertidig fundet ud af at min mand har været mig utro i en længere periode, dette benægtede han selvfølgelig, men da jeg kom med beviser, lovede han at gøre det forbi. Det viste sig ikke at være tilfældet, hvorefter jeg smed han ud. og skilsmissepapirne er sendt ind hvor 3 parten har skrevet under på.
Sagen ligger nu ved advokat.
Jeg har nu boet alene med børnene i en mdr i vores hus. og deres far besøger dem engang imellem. Jeg ved godt, at jeg har forsømt ham, og sat min sparsom tid på børnene, men hans tid har været hans firma - sofaen og derefter os.
Vi har ikke haft overskud til at sætte os ned og været der for hinanden igennem de sidste 3 år.
Han kom og spurgte om jeg ikke ville tage ham tilbage... Måske ? hvis han ville gå med i terapi, bare ordet terapi så bakker han. Han mener, at det kan vi selv klare, men det kan vi ikke og jeg vil ikke prøve, for jeg ved det ikke kan lade sig gøre uden hjælp. Men efterfølgende har han sagt, at han ikke vil udelukke dette. Det er nu ca.14 dage siden, han sagde det, men jeg har endnu ikke fået hans endelig ja til at gå med i terapi, føler min tid er ved at rende ud, har fået et nyt sted at bo og inden længe modtager jeg vel også skilsmissepapirne for at skulle skrive under.
Men jeg elsker han stadig, og tror også på at han har følser for mig endnu, han har bare følt sig udenfor alt for længe, og derfor søgt trøst ved den anden. Men dette er ingen undskyldning for det han har gjort ved mig og familien. Spørgsmålet er, kan det redde vores ægteskab, kan det få mig til at stole på ham igen eller er det at stille for store forhåbninger, jeg tænker også på vores børn, hvordan vil de have det, hvis jeg lod ham komme ind i mit liv igen og det ikke vil lykkes.
Er der overhoved noget håb for os, kan jeg tilgive og vil han kunne komme hel hjertet hjem igen…………

Tak for din henvendelse. Jeg tror godt, der kan være håb for jer og at du på sigt kan komme til at tilgive eller i det mindste forlige dig med det, der er sket. Men det afhænger meget af, hvordan i takler tingene fra nu af og jeg tror også i skal have hjælp til det.
Jeg synes du skal stille det som et krav og et ultimatum, at i skal have hjælp. Af hensyn til dine følelser, skal der være en konsekvens af det, der er sket og jo mere du føler, at han udfra skyldfølelse, stort set vil gøre hvad som helst for at gøre det godt, jo hurtige kan du komme til at stole på ham igen. Men det er stadig en lang og kompliceret proces, men det kan lade sig gøre.
Jeg synes ikke du behøver at tænke på børnenes reaktion, hvis i prøver og det ikke kan lade sig gøre. Hvis i ærligt og redeligt prøver, så vil de før eller siden forstå og respektere, at i prøvede.

Kaj Wagner Jensen
Parterapeut

Jeg har fået en henvisning fra lægen til at komme til psykolog, og ville gerne vide om den kan bruges hos jer, da jeg mener jeg vil få mere ud af en nlp behandling. Jeg har tidligere gået til psykolog, men føler stadig ikke jeg har fået nolge brugbare værktøjer.

Hej
Tak for din henvendelse. Desværre kan du ikke bruge en henvisning fra lægen til NLP behandling. Dog er det jo sådan, at du formentlig stadig har en egenbetaling på ca. Kr. 300,- hos en psykolog for ca. 50 min. samtale.
Hos os skal du betale Kr. 600,- for en session på ca. 1½ time, så hvis du mener, du får mere ud af NLP behandling, så er det måske en overvejelse værd.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP Psykoterapeut

Hej.

Jeg er en 33 årig kvinde der trænger til et godt råd.
Vi har en søn på 1 år og jeg føler at det er mig der "hænger" på det hele mht. alt det praktiske i hjemmet og vores søn. Dette gør at min mand og jeg tager nogle skænderier, og det er ofte det samme vi skændes om. Ofte er det kun bagateller, med det tager altid overhånd... Det ender altid med at jeg bliver sur og ked af det.
Jeg kan ikke rigtig overskue det mere, og har truet med at flytte, men inderst inde er det absolut ikke det jeg har lyst til, men vi kan ikke blive ved på denne måde. Vi elsker hinanden, og vil også gerne redde ægteskabet. Jeg synes det vil være en god ide med par terapi. Tror du at det vil hjælpe os?

Et råb om hjælp fra den ulykkelige..

Hej.
Tak for din henvendelse. Jeg tror godt parterapi kan hjælpe jer. Det er heldigvis således, at de fleste der henvender sig med problemer i parforholdet får det bedre og jeres tema er en meget kendt problematik.
Jeg synes også, at man skylder sig selv og sit barn at prøve at finde en løsning gennem parterapi, inden man forlader en person, som man har fået et barn sammen med.
Naturligvis er det ikke nok at elske hinanden, hvis man ikke elsker det liv man har sammen, men det er stadigvæk en vigtig ressource til at få det bedre, at i elsker hinanden og gerne vil redde forholdet og jeg tror godt, det kan lade sig gøre.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut og Parterapeut

Jeg har ikke rigtig kunnet finde noget på jeres side om hjælp til overvægtige. (Troede faktisk der ville være noget under spiseforstyrrelser.) Er det noget I har erfaring med og haft positive resultater?
Jeg er en pige på 23 år, der har været overvægtig så længe jeg kan huske. Lige så længe har jeg prøvet at tabe mig, så jeg er begyndt at spekulere på om der ligger noget dybere til grund for min overvægt.

Hilsen Line

Hej Line

Tak for din henvendelse. Jeg kan godt forstå din forventning om, at der kunne være noget om overvægt på siden og jeg vil snarest skrive noget om det. Men først vil jeg svare på dit spørgsmål.
Vi har faktisk meget stor erfaring med at arbejde med vægtproblemer og stort set alle får gode resultater. Vi arbejder for det meste med en kombination af NLP-psykoterapi og hypnose og varigheden er på 3-8 sessioner. Der er lavet undersøgelser der viser, at hypnose er mest effektiv ved et forløb på 8 gange, men da vi støtter op med CD'ere til brug derhjemme, så går det ofte lidt hurtigere.
Nogle gange går vi i dybden og finder og laver terapi på de dybere årsager til vægtproblemerne og andre gange er det nok at arbejde med focus og motivation.
Selv om det måske er indlysende, så er det vigtigt at understrege, at hypnose ikke er et mirakelmiddel og det er stadig vigtigt med sunde kost- og motionsvaner, men det bliver betydeligt nemmere at holde fast i disse vaner.
Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP-psykoterapeut

Hej
Jeg er en kvinde på 36 år med mand og 2 mindre børn. Både min mand og jeg har ansvarsfulde jobs hvor der ofte også er overarbejde og møder om aftenen. Desuden er jeg indimellem væk nogle dage til møder i udlandet.
Dette gør, at det kan være svært at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen og det er vel forståeligt nok, men det værste er, at forholdet mellem min mand og jeg efterhånden er ved at blive ødelagt. Vi skændes konstant og tillægger den anden de mest negative motiver. Desuden har jeg ikke lyst til sex mere og det er også et stort problem for ham.
Vores forhold er nu så langt ude, at jeg overvejer at forlade ham, men bl.a. af hensyn til vores børn, så har jeg foreslået ham, at vi skulle prøve af redde forholdet gemmen parterapi. Det vil han imidlertid ikke. Han siger, at hvis vi ikke selv kan finde ud af tingene, så er det nok fordi vi er vokset fra hinanden og iøvrigt har han hørt fra andre, at parterapi er sådan noget virkelighedsfjernt noget, som ikke kan bruges til noget i det virkelige liv.
Nu ved jeg så ikke mit levende råd. Jeg kan ikke holde ud at leve sådan her mere og det går også ud over vores børn. Jeg synes også vi skylder dem, at vi forsøger at redde forholdet. Kan jeg sige eller gøre noget, som måske kan få ham til at gå med til parterapi?

Hej
Tak for din henvendelse. Det er naturligvis ikke det bedste udgangspunkt, at han ikke ønsker parterapi, men jeg synes du skal insistere på, at der skal ske noget i jeres forhold. Han er jo åbenbart heller ikke selv tilfreds med bl. a. den manglende sex. Hvis du synes, i har fået talt om det derhjemme, men ikke kommer nogen steder, så synes jeg, du skal sige, at du synes, at i skylder jer selv og børnene, at prøve at få reddet jeres forhold. Sat på spidsen, så stil det evt. som en form for ultimatum. I et forhold skal man være forsigtig med ultimatumer, men engang imellem kan det være nødvendigt. Få ham evt. med til at gå med en enkelt gang og så kan det være op til ham, om i skal fortsætte. De fleste, der ellers er negativt indstillet overfor parterapi, bliver positivt overrasket over, at det er langt mere jordnært og konstruktivt med værktøjer, end de havde forestillet sig. Som en mand fornylig sagde, så havde han forestillet sig, at man bl. a. sad på gulvet i en rundkreds og følte eller fornemmede et eller andet. I modsætning til, hvad din mand måske har hørt, så er de fleste parterapier meget langt fra det. Mange mænd har det også bedst med, at det er en mandlig parterapeut, da de så mener, at der er størst chance for, at de bliver forstået.
Prøv om du kan bruge noget af ovennævnte. Nogle gange er det sådan, at der først for alvor bliver arbejdet på et forhold, når den ene af parterne siger, at han/hun vil forlade forholdet og virkelig mener det og det er jo sørgeligt, at det skal så langt ud.

Hej, jeg er en mand på 25 år som er ved at være godt træt af mig selv. jeg er utrolig genert og siger ikke ret meget, og hvis bare nogen snakker til mig blir jeg helt rød i hovedet og ved slet ikk hva jeg skal sige, og det er efterhånden ved at være et meget stort problem for mig at det er ved at ødelægge mit liv, for der er så meget jeg gerne vil snakke med folk om men jeg kan ikke få mig til det. Jeg har altid troet at det ville gå væk når jeg blev voksen, men det er det ikke. For nylig mistede jeg min kæreste gennem 2 år, bla. fordi jeg er så genert så hver gang vi var sammen med hendes forældre eller venner sad jeg bare og kiggede og vidste slet ikk hva jeg sku sige, og hvis de snakkede til mig blev jeg rød i hovedet og begyndte at svede meget.
Så det sidste lange stykke tid har jeg været meget nedtrygt og slet ikke livsglad fordi det irriterer så meget jeg er såden.
Men jeg synes engang jeg har hørt noget om at hypnose skulle kunne hjælpe?
Hilsen den "generte"

Hej

Tak for din henvendelse. Det er rigtigt, at hypnose kan hjælpe på generthed. Hos os kombinerer vi oftest hypnose med NLP-psykoterapi, hvilket giver en mere gennemgribende forandring.
Det er godt, du har så meget, du gerne vil snakke med folk om, for det viser jo, at du bag genertheden har noget på hjerte.Det handler så om at få arbejdet med de følelser og tilstande, som kan gøre, at du kan komme frem med det, du har på hjerte.

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Manglende tålmodighed og overbærenhed
Jeg er en mand på 38 år, der har det problem, at temperamentet ofte løber af med mig, især overfor mine egne børn, hvilket jeg og de slet ikke synes om. Det har også også gået ud over forholdet til min kone, da hun synes jeg er alt for hård ved børnene. Samtidig er jeg ofte kantet og klodset overfor andre, og der mangler jeg afslappethed og det at kunne trylle et smil på læben. Jeg har før i tiden haft et godt forhold til mine børn, men efterhånden går de alt for ofte til min kone, når de skal spørge om noget eller skal puttes osv. Det gider jeg ikke længere.
Er der noget, I kan gøre ved det?
Med venlig hilsen
den rådløse

Hej Den rådløse

Tak for din henvendelse. Jeg tror godt du kan få hjælp til at dæmpe dit temperament. Du skriver selv, at det er tålmodighed og overbærenhed du mangler. Det kan være svært bevidst at beslutte sig for og gennemføre,at man fremover skal være mere tålmodig og overbæren, men med NLP-terapi kan det lade sig gøre at få indarbejdet disse tilstande i de situationer, hvor det ellers ville gå galt.

Du er naturligvis velkommen til at bestille en tid til en samtale.

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Hej mit navn er Mette Jensen.Jeg er 26 år og udlært kok. Lige før jul sidste år konstaterede min læge at jeg havde en vis grad af stress,men vi blev dog enige om at jeg selv skulle håndtere det. Efterfølgende oplevede jeg at få anfald af synsforstyrrelser/hjertebanken når jeg eks. kørte på arbejde. Det var vildt ubehageligt,da jeg nogle gange gik helt i sort og måtte holde ind. Jeg oplever det stadig til tider og føler at jeg er blevet "angst for angsten" og frygten sidder hele tiden i mig:hvornår sker det igen?

Har læst i forskellige bøger at stress kan udløse angst, men føler at jeg har brug for nogle,jeg ikke kender,at snakke med.

Vh Mette

Hej Mette
Tak for din henvendelse. Det er rigtigt som du skriver, at stress kan udløse angst. Jeg kan kun støtte dig i at opsøge hjælp til at få arbejdet med disse ting. Der er oftest rigtig gode muligheder for at komme af med angsten.
Du er velkommen til at bestille en tid til en samtale enten pr. tlf. eller pr. mail.
Hvis du bor udenfor Nordjylland og gerne vil have en anbefaling om valg af terapeut, så er du også velkommen til at vende tilbage.

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP Psykoterapeut

Hej.

Tak for jeres gode brevkasse.

Min kæreste gennem 2 år og jeg er "blevet enige" om at vi skal gå fra hinanden.

Det er mig der har taget initiativet, og min kæreste har været meget nedtrykt.

Her forleden siger hun til mig, at hun tilfældigvis var faldet over en artikel, som i den grad beskrev hvordan jeg var som person. Hun kaldte det for "Peter Pan" / "Don Juan", fordi jeg igennem de sidste 15 år har haft 5 kæresteforhold som har varet mellem 2 og 4 år.

Nu vil jeg så høre om hvad I kender til disse "typer"?

Ved i evt. et sted hvor jeg kan finde noget læsning om det??

Hej
Tak for dit spørgsmål. Allerførst vil jeg nævne, at jeg ikke udfra det du skriver kan bedømme, om du er en Peter Pan. Jeg skulle have et større kendskab til dig og i det hele taget mener jeg, man skal passe på med at give hinanden "diagnoser". En kæreste, der er blevet brændt af, vil ofte i sin sårethed og vrede være tilbøjelig til af finde karakterfejl ved ex-kæresten.
I mange år har man brugt udtrykket Peter Pan om manden, der flyver videre fra kvinde til kvinde, når den første stormende forelskelse har lagt sig. I de senere år er der opstået en tendens til et kvindeligt modstykke til dette, nemlig en Donna Juanna.
Der har været flere artikler om Peter Pan og Donna Juanna på det seneste og jeg tror din ex-kæreste har læst en af disse.
En Peter Pan eller en Donna Juanna er i starten af et forhold ekstremt lidenskabelig og intens. Det hele kan ikke gå hurtigt nok. Der skal flyttes sammen, giftes og de skal have børn med det samme, men efter den første stormende forelskelse har lagt sig, får de kolde fødder, fordi de er bange for forpligtelsen og nærheden. Så når der er fare for at følelserne bliver for dybe, begynder de ubevidst at ødelægge forholdet. En Peter Pan eller Donna Juanna vil elskes, men kan ikke i længden selv elske.
Det kan være meget hårdt at være kæreste med en Peter Pan eller Donna Juanna. Med deres lidenskab og intensitet giver de kæresten en helt særlig følelsesmæssig og måske også seksuel oplevelse, som mange ikke har oplevet før og som gør en dybt afhængig. Men lige pludselig er kæresten væk og man står med sin afhængighed og med følelserne vidt åbne og det er oftest meget svært at komme videre, fordi livsgnisten er helt væk. Det føles som at komme fra Paradis til Helvede.
Der findes som nævnt flere artikler om Peter Pan og Donna Juanna, bl.a. kan du læse parterapeuten Martin Østergaards artikel: Er du kæreste med Peter Pan eller Donna Juanna? -Se www.kaerlighedikrise.dk

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP Psykoterapeut

Hej...

Jeg er en 28- årige kvinde, som i i længere tid har lidt af spiseforstyrrelse, dvs til tider spiser jeg intet, og noglegange spiser jeg så for til gengæld alt for meget hvilket så kommer op igen efter et toiletbesøg! det skal siges at jeg i okt sidste år vejede ca. 71 kg og jeg er 1.70 høj. men nu vejer jeg ca. 52.5 kg, jeg har taget ca 2 kg på siden midten af maj hvilket jeg bestemt ikke er glad for !!! problemet er at føler mig ekstrem tyk så snart jeg har spist og så går jeg på toilettet.... jeg ved at jeg har et problem, og så alligevel når jeg har det "godt" ved jeg det, men når jeg så ikke har så godt ja så føler jeg mig fed!!!

Jeg håber at jeres svar evt. kan give mig klaring på hvilken hjælp jeg skal søge og om i evt. kan hjælpe mig.... !

Hej
Tak for din henvendelse. Som det jo også fremgår af dit brev, så handler spiseforstyrrelser mere om følelserne bagved end selve maden. Spiseforstyrrelsen er et symptom på bagvedliggende følelsesmæssig kaos. I NLP psykoterapi arbejder vi både med tanker og overbevisninger, men også med følelserne bagved som skyld, afvisning, had/kærlighed, adskillelse og selvhad.
Som du også skriver i dit brev, er det som om, der er to sider af personligheden. Der er en side, der er "fornuftig" og godt ved, hvad der skal til og så er der en side, som reagerer følelsesmæssigt, og som er overbevist om, at "løsningen" på de følelsesmæssige problemer må være kontrol og så lav vægt som muligt.
Du er velkommen til at bestille en gratis og uforpligtende samtale, hvis du ønsker ovennævnte uddybet, således at du kan beslutte, om det kan være noget for dig, og du er naturligvis også velkommen til at bestille en tid, hvis du ønsker at indlede et forløb.

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Kære Nlp Centret for udvikling

Jeg er er pige på 25 år, der læser på Aalborg Universitet. Jeg har altid haft svært ved at markere mig, og i folkeskolen var jeg vel det, man kalder en "stillepige". Nu synes jeg bare efterhånden, jeg må til at være voksen, men på universitetet føler jeg mig stadig som en lille forsagt pige, når jeg er i gruppearbejde, ved fremlæggelser o.l. Jeg er så træt af at være så anspændt og bange hele tiden. Jeg har læst noget om social fobi, men jeg synes ikke helt, det lyder som om det er det, jeg "lider" af, da jeg har mange venner og sammen med dem, er jeg for det meste meget livlig, snakkende og udadvendt.
Jeg vil så gerne, at jeg på universitetet kan slappe af og lade være med at tænke på, hvordan andre opfatter mig. Jeg har læst en del bøger om psykologi - bl. a. nlp og i nogle af bøgerne, er der også øvelser, man kan lave, og selv om det måske har hjulpet lidt, føler jeg mig stadig meget anspændt.
Jeg tænker også tit på, om det måske bare er sådan jeg er - min mor er på samme måde, ja faktisk være på andre områder - så måske skal jeg bare acceptere mig selv som en "stillepige".
Har i erfaring med at arbejde med sådan en som mig, og kan det lade sig gøre at få "stillepigen" væk.

Hej

Tak for din henvendelse. Ja, vi har erfaring med at arbejde med "sådan en som dig", og jeg tror godt, du kan komme frem til at markere dig noget mere og i det hele taget at slappe mere af.Det lader til, at du er mest anspændt og bange i situationer, hvor du måske føler, at du skal præstere noget. Jeg tror umiddelbart, at du skal have arbejdet med nogle temaer omkring det at blive bedømt og i det hele taget hvordan andre opfatter dig, og måske også hvordan du opfatter dig selv.
Jeg har haft mange klienter, der også har haft svært ved at stå frem og markere sig, komme frem til at markere sig mere, stille spørgsmål i forsamlinger, holde taler o.l., og jeg tror bestemt også, det kan lade sig gøre for dig.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Jeg er en mand på 36 år. Jeg har et problem med at mit temperament løber af med mig. Før i tiden var det ofte når jeg var i byen og på arbejde, men nu går det nogenlunde. Mit problem er nu overfør min datter på 7 år. Jeg kan mangle tålmodighed og kan gå helt amok, hvis hun ikke lige har gjort det jeg har bedt hende om. Det har også også gået ud over forholdet til min kone, da hun synes jeg er alt for hård. ved vores datter. Problemet kulminerede her i weekenden, hvor vi skulle i byen og hvor jeg havde bedt min datter rydde nogle ting op inden vi skulle afsted. Da det ikke var gjort, skældte jeg hende voldsomt ud og jeg rystede hende også voldsomt. Jeg har aldrig slået hende, men jeg er bange for mit temperament og jeg kan mærke, at min datter sommetider er bange for mig.
Kan jeg få løst mit problem og hvor mange gange skal jeg ca. komme? (af hensyn til økonomien)
Med venlig hilsen
Den temperamentsfulde

Hej

Tak for din henvendelse. Jeg tror godt, du kan få løst dit problem, da NLP-psykoterapien indeholder metoder til både at få bearbejdet den vrede, der ligger bag det voldsomme temperament og også til at få kontakt til nogle styrkende ressourcer i de situationer, hvor dit temperament ellers løber af med dig.

Du skal regne med et forløb på 5-10 gange. Måske kan du blive positivt overrasket over, at det bliver færre gange, men som udgangspunkt skal du regne med 5-10 gange.

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP Psykoterapeut

Kære brevkasse

Jeg er en kvinde på 38 år, der har nogle problemer med mig selv og min familie. Jeg synes alting er trist og gråt og jeg synes ikke rigtig, jeg kan komme ud af det.
For et par år siden gik jeg hos en psykolog, hvor vi snakkede en del om min barndom og det var også godt at få noget forståelse for nogle sammenhænge til mit voksne liv, men desværre har det altså ikke ændret så meget. Jeg synes stadig jeg render ind i de samme problemer med min mand og børn. Der er så mange ting, der går mig på og jeg savner at være glad og tilfreds med min tilværelse. Jeg savner sådan at få noget konkret, der kan få mig ud af den dårlige tilstand, jeg er i. Jeg orker ikke mere bare at snakke om det og det har jo hidtil heller ikke hjulpet mig.
Kan NLP terapi hjælpe mig?
Hilsen
Linda

Hej Linda

Tak for din henvendelse. Du har fået nogle indsigter, om hvordan nogle ting fra din barndom, kan påvirke dit voksenliv. Det er også godt og sommetider kan det give en ændring i voksenlivet, men desværre ikke altid. Udover indsigten er det oftest også nødvendig at arbejde på at ændre de konkrete følelser, da vores adfærd og tanker i høj grad er styret af følelserne og omvendt. Med et lidt køligt udtryk skal vi ind og have "omprogrameret" følelser og tanker.
I NLP Psykoterapi arbejder vi både med indsigten og "omprogrameringen". Det er naturligvis vigtigt at få talt om problemerne, men mange klienter er trætte af "snakketerapi" og ønsker at arbejde med konkrete forandringsværktøjer og det får de hos en NLP Psykoterapeut.
Jeg tror bestemt også NLP Psykoterapi vil være godt for dig.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Hej NLP Centret

Jeg så en TV udsendelse i sidste uge, hvor der var en mand, der nærmest var besat af rengøring og oprydning, selv når det ellers var meningen, at familien skulle slappe af. Der var en kvinde i programmet, der opfordrede manden til at opsøge en nlp terapeut. Nu kender jeg ikke så meget til nlp terapi, men jeg vil gerne høre, om nlp terapi er specielt egnet til den slags problemer? Grunden til at jeg også spørger er at jeg af min familie får skyld for at jeg lider af rengøringsvanvid. Der er måske noget om det, men på den anden side, er det også vigtigt for mig at bo rent og pænt. Når bølgerne går højt siger min mand at jeg forpester hele stemningen i huset, så måske skal jeg gøre noget ved det. Kan i anbefale nlp terapi?

Med venlig hilsen

Rengøringsfreaken

Hej

Tak for din henvendelse. NLP terapi er velegnet til den slags problemer du nævner, men også til så meget andet.Når vi ønsker at gøre noget anderledes og det viser sig at være svært, så er NLP terapi specielt velegnet.Det bringer mig så frem til, at vi skal også ønske en forandring. Det er f. eks. ikke nok,at du ønsker at slappe mere af med rengøringen for at gøre familien tilpas og du egentlig ikke inderst inde ønsker nogen forandring. Det skal være sådan, at du selv synes det er et problem og du ønsker en forandring. Hvis det så alligevel er svært at bryde gamle vaner og møstre, så er det terapien kommer ind og kan forandre, således du kan leve i overensstemmelse med det du ønsker.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Jeg er en pige på 33 år med en dreng på 4 fra tidligere forhold. Jeg har de sidste 16 måneder været sammen med jordens dejligste mand. Han er flyttet ind i mit hus som vi "købte sammen" men i mit navn. Han har 2 børn fra tidligere forhold på 6 og 9 år. Alt køre bare efter bogen, ungerne hygger sig og reagerer som søskende. forholdet mellem os og børnene er så perfekt som man kan forestille sig. (vi har hans børn hver anden uge 6 dage) Så kommer problemet. Min kæreste er uhyggelig jaloux, og for en måneds tid siden var vi til fest i vores fælles sportsklub. Efter maden sad jeg og talte med nogen til den ene side og han talte med nogen til den anden side. Da dem jeg talte med flyttede bord flyttede jeg med, og min kæreste talte videre med en fælles bekendt. Da der kom en god sang spurgte jeg "naboen" om han ville danse og vi dansede en dans (Svingdans). Min kæreste talte stadig videre og jeg morede mig også, så 3-4 sange senere spurgte jeg endnu en herre om han ville danse og vi dansede en dans på samme måde. Da jeg kom tilbage var min kæreste sur og jeg kunne slet ikke komme i kontakt. Jeg har altid været en pige der elsker at feste og kan ikke se noget forkert i at danse med andre, heller ikke når det er mig der byder op til dans. men vores problem er nu at han syntes det er billigt og at det grænser til utroskab. Jeg er meget hård og vil ikke give mig, da jeg slet ikke kan se det er forkert, og helt sikkert vil havne i samme situation en anden gang også. Min kæreste som elsker mig meget har ikke kunne sove i flere uger og siger det første han ser om morgen han vågner op er mig med en anden og det samme ser han som det sidste når han skal i seng. Jeg har gentagende gange mindet ham på at jeg elsker ham og ikke vil have andre, men jeg vil heller ikke begrænses og ændre min personlighed. Vi har derfor nogle dejlige dage og pludselig vender han rundt og hiver problemet op igen. Det er ulideligt for ham at leve med et sådanne problem, men lige så hårdt for mig, da jeg ikke ved om jeg er købt eller solgt. Jeg har nok virket meget kold og hård når vi har diskussionerne, hvor han er sønderknust. jeg har derfor tilbudt at vi går til parterapi, for han er jordens dejligste mand/far og jeg vil for "næsten" alt i verden leve mine dage med ham!! - Hvad gør vi, jeg ved jeg ikke kan leve under jalousi og begrænsninger

Tak for din henvendelse. Det er rigtigt af dig at tage fat på problemet, for jalousi ødelægger med tiden de fleste forhold. De fleste mennesker, der er meget jaloux, har på et tidspunkt i deres liv oplevet noget ubehageligt, det kan være utroskab hos en af deres forældre eller hos en tidligere partner. Det har også noget med selvværd at gøre, for hvis selvværdet er i orden vil man jo netop tænke:"Hvorfor skulle min kæreste ønske en anden, når hun har mig".
Det er derfor også rigtigt af dig at prøve at styrke hans selvværd ved at fortælle, at du elsker ham og at du ikke vil have andre,men du skal først sige disse ting, når jalousien har lagt sig. Mens jalousien står på, skal du ikke "belønne" ham ved at fortælle, at du bestemt ikke er tiltrukket af "naboen" og du skal i det hele taget ikke gå ind i et forsvar eller blive trukket ind i et forhør.
Vær forstående overfor ham på den måde, at du lader være med at flirte, også selv om det kan være uskyldigt, men fasthold at fest og dans er så vigtige ting for dig, at du ikke vil acceptere begrænsninger.
Fortæl din kæreste, at du gerne vil hjælpe ham, men det er kun ham, der kan løse det. Jalousi er en vane og det er kun ham selv, der kan ændre den.
Det er en god ide at gå i parterapi, hvor i kan få talt ud om disse ting i en terapeutisk ramme. Det vil formentlig også være nødvendigt individuelt at få arbejdet med jalousien, men det er jo noget terapeuten vil tage op, hvis det er nødvendigt.

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Hej

Jeg er en ung kvinde på 28 år, som har svært ved at komme videre med mit liv og som derfor gerne vil høre om NLP terapi kan være godt for mig.
Jeg blev færdig med en mellemlang uddannelse for et år siden og fik med det samme et arbejde, hvilket jeg blev meget glad for. Det gik også godt med arbejdet i starten men efterhånden blev jeg mere og mere usikker. Jeg syntes efterhånden at nogle af mine kollegaer lagde afstand til mig og jeg fik bl. a. det indtryk, at jeg var for langsom til at komme ind i tingene. Jeg ved ikke om det var rigtigt eller om det bare var noget der foregik inden i mit hovede, men i hvert fald blev det sådan, at jeg efterhånden ikke spurgte om noget og ikke bad om nogen vejledning, hvilket så også gjorde, at jeg lavede fejl, hvilket naturligvis ikke gjorde mi9n usikkerhed mindre.
Der var specielt en af kollegaerne, som jeg havde det meget svært med og en dag var jeg i gand med at lave noget arbejde for en kunde og der var noget njheg var i tvivl om. Da kunden var til stede og ventede var jeg nødt til at spørge hende til råds. Hendes reaktion og svar var meget negativ og nedladende og jeg følte mig meget pinligt berørt og nedværdiget. Det gjorde at jeg brød fuldstændig sammen. Det var ikke første gang jeg følte mig nedværdiget af hende og jeg ved ikke hvorfor det gik galt lige der, men måske var det fordi bægeret nu var fyldt.
Som nævnt brød jeg sammen og det endte med at jeg tog hjem (blev sendt hjem) og jeg sygemeldte mig og tilsidst sagde jeg op. Jeg havde et par samtaler med min chef, men jeg ville ikke tilbage til arbejdet.
Problemet er nu at mit selvværd er lig 0 og jeg har svært ved at søge nyt arbejde, for jeg er så bange for, at det skal ske igen og jeg synes også det er pinligt at skulle tale om det skete ved en ansættelsessamtale.
Jeg har nu ikke hafr arbejde i et år. I mine lyse øjeblikke kan jeg sige til mig selv, at jeg kan blive god til mit fag og at jeg kan blive en gevinst for en arbejdsgiver, men i mine mørke øjeblikke synes jeg alt er håbløst og jeg ved ikke hvordan jeg kan komme videre.
Jeg har hørt fra andre, at NLP har været godt for dem og jeg har fået det indtryk at NLP forholder sig meget til nuet, så jeg vil høre om i tror NLP kan hjælpe mig til at komme videre.

Med venlig hilsen
Den håbløse

Hej "Den håbløse"

Tak for din henvendelse. Det lader til, at dit selvværd har fået et ordentligt tryk nedad.Du har dannet dig nogle konklusioner og overbevisninger på baggrund af en traumatisk situation på din tidligere arbejdsplads. Man kan sige, at du generaliserer dine oplevelser fra denne arbejdsplads, således at du tror, at dette vil ske igen og igen.
Med NLP-terapi kan vi gå ind og bearbejde det traumatiske i dine oplevelser og ændre dine hæmmende overbevisninger og konklusioner til noget mere støttende. Endvidere kan vi arbejde med og forstærke de ressourcer, der skal til for at du i jobsamtaler og fremtidigt arbejde kan føle, at du har overskud.
Jeg har mange eksempler på, at andre i lignende situationer som dig har fået deres selvværd tilbage og er kommet videre på forholdsvis kort tid, så jeg synes, du hurtigst muligt skal kontakte en NLP-terapeut i nærheden af hvor du bor, så du kan komme videre.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Kære NLP Center

Jeg er en mand på 33 år, som efter endnu et mislykket forhold har svært ved at komme videre. Jeg har ofte i forhold fået at vide, at jeg er følelseskold og egoistisk, men det synes jeg slet ikke passer. Jeg ved dog godt, at jeg har svært ved at tale om problemer. Jeg vil hellere komme videre og handle.

Det nu afbrudte forhold har varet i 1½ år og bortset fra at jeg dyrker sport 2 gange om ugen, så synes jeg det har været hende der har bestemt i vores forhold. I starten af forholdet sagde hun sommetider, at jeg ikke gav hende nok modstand, men når jeg så gav hende modstand, så endte det for det meste i et skænderi, hvor hun skældte mig ud for at være egoistisk og følelseskold, som jeg jo har hørt før.

Måske er der alligevel noget om det. Hun slog op med mig efter et nyt skænderi. Det startede med at hun fortalt om nogle problemer, hun har på hendes arbejde. Hun har nogle vanskelige arbejdsforhold og føler sig meget stresset og der ovenikøbet nogen, der har klaget over hende. Det er nogle ting vi har talt om før. Jeg har somme tider prøvet at give hende nogle råd om hvad hun måske kunne gøre, men så bliver hun for det meste irriteret og siger, at jeg ikke forstår noget som helst. Ved det her skænderi var det det samme og da jeg på et tidspunkt prøvede at skifte emne og begyndte at tale om det ferie vi var i gang med at planlægge, så det gik det helt galt. Hun sagde at jeg ikke lyttede til hende og jeg skulle lære at omgås kvinder og at hun ihvertfald nu sagde stop, for vores forhold førte ikke til noget.

Nu bagefter kan jeg da godt forstå, at det ikke var rigtigt af mig at tale om ferien, når hun var så ked af det, men jeg troede jo også, at det kunne hjælpe på hendes humør at tale om noget andet.

Jeg synes det er svært, for jeg synes altid jeg har gjort meget for hende og også for mine tidligere kærester, men det ender galt hver gang.

Lige nu er jeg noget modløs. Jeg vil gerne have min ex. kæreste tilbage, men jeg har det også sådan, at der må være noget galt med mig eller de forhold jeg går ind i, siden det går galt hver gang.

Jeg har et godt job som jeg er glad for og trives ellers godt sammen med andre, men jeg ved faktisk ikke hvordan jeg kommer videre lige nu. Mest af alt ønsker jeg mig et godt forhold og jeg synes også snart jeg har alderen til at stifte familie.

Jeg håber i kan give mig et godt råd.

Med venlig hilsen
Mogens

Kære Mogens

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du er noget modløs lige nu, hvor du har mistet din kæreste og ikke ved hvordan du kan komme videre. Din henvendelse hertil tyder dog på, at du er begyndt at reflektere over tingene og så er du allerede godt på vej.
Dit brev tyder på, at du er havnet i to klassiske temaer. For det første er du alt for focuseret på at gøre dine kærester tilpasse. Det kan godt være, at det overfladisk set ser ud til, at nogle kvinder gerne vil bestemme alting og kun bliver glade, når de får deres vilje, eller måske rettere, lader være med at kritisere, når de får deres vilje.
Sådan kan det se ud på overfladen. Sandheden er dog ofte en anden. De fleste moderne yngre kvinder ønsker sig ligeværdige forhold med mænd, der tager deres parforhold lige så seriøst som deres arbejde.Mænd der har deres meningers mod og gør noget for sig selv og deres partner, fordi de har lyst til det og kvinder elsker at udvikle deres forhold til sådanne mænd.Omvendt tænder det kvinder af, hvis mænd som en logrende hund har alt for travlt med at gøre dem tilpasse og bare en gang imellem kommer med et fornærmet bjæf.Det får dem til at søge mandens grænse og et ægte modspil. Kvinder søger oftest udviklende forhold og mænd søger for ofte bare fred.
Det kan godt være, at det er hårde ord, men jeg tror desværre, at det er dette tema, du er havnet i. Jeg tror på dig, når du skriver, at du har gjort meget for din ex. kæreste og også for dine tidligere kærester. Du har sikkert på et praktisk plan gjort en masse ting for dem og indrettet dit liv efter dem, men det er bare ikke det de ønsker. De ønsker, at du ved hvad du vil, at du har mandsmod og ikke bare finder glæden ( eller freden ) ved at gøre dem tilpasse, men at du gør noget for dig selv og forholdet, fordi du har lyst til det. Så kan du give ægte modstand og det respekterer kvinderne.
Det andet tema er, at mænd og kvinder ofte bearbejder problemer og vanskeligheder på forskellig måde. Når vi mænd har problemer og vanskeligheder, vil vi ofte prøve at løse dem alene og hvis vi ikke kan finde en løsning, vil vi prøve at tænke på noget andet eller begrave os i arbejde e.l. Modsat vil de fleste kvinder bearbejde deres problemer ved at tale om dem og give udtryk for deres følelser og tanker om det og på den måde finder de måske en løsning og ellers får de det bedre ved at tale om det.
Man kan ikke sige, at den ene måde er bedre end den anden, men i et forhold er det vigtigt at kende denne forskel og respektere og støtte den anden i det. Når din ex. kæreste talte om sine problemer på arbejdet (og sikkert også andre problemer) og du så vil tale om noget andet, så vil hun opfatte det, som om du ikke forstår, hvor ked af det hun er og hun vil opfatte dig som egoistisk og følelseskold.
Jeg synes ikke dit brev tyder på, at du er egoistisk og følelseskold. Jeg tror, du har behov for at lære dig selv bedre at kende og stå ved dig selv. Du skal også være bedre til at tale om dine følelser og behov, og endelig skal du være bedre til at "håndtere damer", forstået på den måde, at du som noget af det vigtigste skal kunne lytte, når der er problemer og vide, at der ikke er nogen der forlanger, at du skal kunne løse problemerne.
Jeg håber mit svar her har sat noget i gang i dig. Som videre inspiration kan jeg anbefale en bog: "Sig dog noget, mand", af journalisten og NLP-Terapeuten Bo Heimann.
Disse ting kan imidlertid ofte være noget, der er meget indgroet, så jeg synes også, du skulle overveje at tage ansvar for dig selv og opsøge en NLP-Terapeut i nærheden af hvor du bor, således at i kan få arbejdet disse ting igennem.
Jeg tror du har hjertet på rette sted og når du har lært et par ting, så tror jeg også, du nok skal få det du ønsker, enten sammen med din ex. kæreste eller sammen med en af de andre dejlige kvinder derude.

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Kære Brevkasse
Jeg er en kvinde på 28 år og jeg har siden min gymnasietid lidt af angst. De sidste to år er det blevet værre og jeg har måttet indse, at jeg ikke kan komme ud af det uden professionel hjælp. Jeg opsøgte min læge og fik en henvisning til en psykiater, hvor jeg har haft 3 samtaler. Jeg synes bare ikke rigtigt, at jeg fik noget ud af det, og da jeg ved den 3. samtale fik det råd, at nu skulle jeg tage hjem og tage det med ro og så lade være med at tænke så meget over tingene, da blev jeg meget skuffet. Jeg synes det er et råd, der kan komme fra en god ven, men jeg synes ikke, det er et råd, der skal komme fra en professionel, for jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal lade være med at tænke så meget over tingene. Jeg har også været hos en psykolog en enkelt gang, men jeg syntes ikke vi talte så godt sammen. Så mit spørgsmål er nu, hvordan finder man en god psykolog eller måske en psykoterapeut.

Med venlig hilsen
Marianne

Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Hej NLP Centret

Jeg er en kvinde på 31 år med et godt job og en god kæreste og burde være glad for tilværelsen, men det er jeg bare ikke. Jeg har gået hos en psykolog i næsten et år, men jeg synes ikke rigtig jeg kommer nogen vegne og overvejer derfor at prøve noget andet.
Jeg er næsten aldrig glad og har ondt i maven og jeg synes efterhånden at alt er ligegyldigt. Jeg har svært ved at sætte fingeren på noger bestemt i mit liv der er galt, men alligevel har jeg en fornemmelse af, at det er i forholdet til min kæreste, at problemet er. Men på den anden side så er han både sød og kærlig, så jeg ved snart ikke. Men jeg har f. eks. svært ved at han siger, at han elser mig og holder af mig. Det er som om, at så skal jeg leve op til noget og det kan jeg ikke. I stedet er jeg ofte irriteret på ham og bebrejder ham nogle ting, som jeg bagefter godt kan fortryde og så kan jeg have det dårligt med det. Men jeg ved bare ikke om det er her mit problem er eller det er noget andet. Jeg har været i et længerevarende forhold før, hvor det var det samme.
Hos psykologen er jeg træt af at snakke og snakke og hele tiden kikke tilbage. Hvad skal jeg gøre? Jeg er frustreret over mig selv og jeg er frustreret over, at jeg ikke kommer nogen vegne. Hvad skal jeg gøre for at komme videre, skal jeg evt. prøve en anden behandling?
Venlig hilsen
Eva

Hej Eva

Om du skal skifte til en anden behandling eller ej er umiddelbart svært at sige. Måske er du sammen med psykologen kommet til et sted, hvor du har modstand mod at arbejde videre og så vil det være at flygte fra terapien og du vil måske ende med at sidde fast det samme sted hos en anden behandler. Omvendt kan det også være sådan, at da terapi og udvikling i høj grad også handler om relationen mellem terapeut og klient, så er du måske et sted i terapien, hvor i ikke kan komme videre sammen og på den måde kunne det være en god ide at prøve noget andet.Mit forslag vil derfor være, at du ved næste samtale med psykologen fortæller om dine frustrationer og åbent fortæller, at du overvejer at prøve noget andet.

Udfra din beskrivelse af din situation, virker det som om, du ikke føler, at du er god nok eller har fortjent at få kærlighed fra din kæreste og at du af den grund holder ham på afstand. Jeg tror det er disse temaer, du skal have bearbejdet som det væsentligste, men det er måske også det, du er i gang med sammen med psykologen? Nu fremgår det ikke så tydeligt af dit brev, hvordan du har ondt i maven, men har du været hos lægen og fået det checket?. Selv om symptomer ofte kan være psykisk betinget, så er det alligevel godt altid at få undersøgt, om der er en fysisk årsag.

Jeg ønsker dig alt godt på din videre vej og hvis du ikke kommer videre sammen med psykologen, så er der altid nogle andre løsninger og muligheder.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Jeg er en pige på 33 år, som interesserer mig meget for NLP og personlig udvikling.

Jeg har læst en del litteratur om emnet og deltaget på kurser og foredrag og overvejer at gå i gang med
en grunduddannelse indenfor NLP.

Jeg står p.t. lidt ”i stampe” omkring adfærdsmønstre og kan ikke finde noget materiale om
kontrolleret adfærd.

Kan I henvise til en bog, som beskriver ovennævnte.

På forhånd tak for hjælpen.

Hej

Tak for din henvendelse. Jeg er desværre ikke bekendt med en bog, hvor kontrolleret adfærd er et hovedemne, men jeg vil dog alligevel nævne Poul-Erik Gaarde Madsens bog Anorexi og bulimi, som i et såkaldt paradigme sætter kontrol og perfektionisme i en sammenhæng, hvor det bagvedliggende er angst for afvisning, ikke at være god nok og frygt for fiasko. Selv om paradigmet er anvendt i sammenhæng med spiseforstyrrelser, er det anvendeligt som en generel forklaringsmodel. Paradigmet stammer hovedsagelig fra den engelske psykiater John Bowlby og i bogen er der litteraturhenvisninger til hans bøger. Disse er dog på engelsk.

Jeg håber, at dette kan hjælpe dig lidt videre, men du er naturligvis også velkommen til at skrive igen, hvis der er noget konkret, du gerne vil have uddybet.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Kære NLP-centret for udvikling

Jeg har altid haft et større problem med at sige fra overfor mine medmennesker. Det har givet mig mange ubehagelige oplevelser og nederlag. Problemet har været større end nu, idet jeg har taget nogle kurser og har lært at tænke mere positivt, men det er altså stadig et problem for mig.
Jeg har deltaget i mange assertionstræningskurser og ved at min adfærd er assertiv-passiv. Jeg har altså lært nogle teknikker, men jeg har det stadig dårligt i en konflikt. Har NLP nogle redskaber, der kan hjælpe så jeg kan komme videre?

Mia

Kære Mia

Jeg tror at kernepunktet for dig er at udvikle nogle gode, sunde og naturlige grænser overfor andre. Derfor er det jo også godt, at du har gået på assertions-træningskurser, og derigennem lært nogle forskellige teknikker.
Problemet er bare, at hvis du på det følelsesmæssige plan er meget i tvivl om, hvor disse grænser er, eller om det i det hele taget er ok at have grænser, eller endelig at hvis du gennem din opvækst har lært at leve dig alt for meget ind i andres tanker og følelser, så vil teknikkerne ikke virke fuldt ud, før du har fået arbejdet med disse ting.
Der kan også være andre årsager, men det hele handler grundlæggende om, at det i kontakt med andre mennesker er vigtigt, at have følelsesmæssig kontakt med sig selv og sine værdier, og samtidig også have evnen til at leve sig ind i andres tanker og følelser og ikke mindst at komme "hjem" til sig selv igen.
Jeg vil foreslå dig, at du kontakter en god NLP-psykoterapeut i nærheden af hvor du bor og når du har fået arbejdet med dine grænser, er der ingen tvivl om, at assertions-teknikkerne kommer til at virke.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut

Jeg er en kvinde i begyndelse af 40-erne, som hidtil har levet et liv med mange spændende jobs og med mange forhold. De fleste af forholdende har været kortvarige, men det er dog alligevel lykkedes mig at få en datter. Bortset fra mit nære forhold til min datter, har jeg altid holdt andre på afstand, reelt også hendes far og forholdet er da også opløst for mange år siden.
Andres opfattelse af mig er at jeg er en kvinde med styr på mit liv. Jeg ved altid hvad jeg vil og besidder en enorm vilje til gennemføre mine mål men jeg er godt klar over at bag min overflade er der megen smerte. Smerten stammer fra min meget traumatiske barndom med mange svigt.
Som allerede nævnt har mit voksne liv på mange måder været spændende og rigt men nu er mit liv endt i kaos. Anledningen er ellers positiv nok. Jeg har mødt en mand og for første gang i mit liv føler jeg en dybfølt kærlighed til en mand. I starten var det fantastisk og det var som om jeg svævede på en sky, men efterhånden er forholdet blevet ulideligt og jeg ville ønske, at jeg aldrig havde mødt ham. Jeg er jaloux og tænker efterhånden mere og mere negativt om det han gør og jeg har specielt meget svært ved at klare hans væremåde overfor andre kvinder. Han strør om sig med knus og komplimenter. Selv om jeg godt ved, at jeg ikke kan klage over hans opmærksomhed overfor mig, føler jeg alligevel at der går noget fra mig. Et eller andet sted ved jeg godt, at knus og kram er almindeligt i de kredse han bevæger sig i og de andre gør det samme men jeg har alligevel svært ved at tage det.
Jeg kan slet ikke kende mig selv mere. Jeg plejer at være handlingsorienteret men nu er jeg bare nærtagende og har det meget dårligt og efterhånden har jeg mest lyst til at konkludere, at det her med kærlighedsforhold kan jeg bare ikke finde ud af og så må jeg få styr på mig selv og mit liv og komme videre uden ham. Jeg synes at jeg sidder fuldstændig fast og hvis jeg tænker på en fremtid uden ham bliver jeg dybt ulykkelig. Jeg elsker ham jo og vil bare være sammen med ham og jeg kan godt se, at det er mig der skaber alle vanskelighederne.
Jeg håber i kan finde sammenhæng i det jeg har skrevet. Hvad skal jeg gøre? Kan jeg få et godt råd?

Med venlig hilsen, Li

Kære Li

Tak for din henvendelse. Jeg vil forsøge at svare dig udfra oplysningerne i dit brev.

Du skriver, at du har haft en traumatisk barndom med mange svigt. Jeg tror, at det er her, hovedårsagen til dine nuværende problemer skal findes. Som børn udvikler vi dele af vores personlighed i et ønske om, at vi så får opmærksomhed eller kærlighed. Hvis vi gentagne gange alligevel oplever svigt, kan vi i magtesløshed lukke af for kærlighed og nærhed og i stedet udvikle sider af personligheden, der kan gøre, at vi kan klare os på trods af, at vi ikke får tilstrækkelig kærlighed og opmærksomhed.
Den stærke målrettethed og handlingsorientering du har i dig, er netop blevet din måde at klare dig på og det er disse ressourcer, der har gjort, at du er kommet til det, du er i dag. Dette er naturligvis positivt, man hvis det sker på bekostning af en mere følelsesmæssig side, kan det give problemer den dag, livet bringer dig i en situation, hvor du får kontakt til det mere følelsesmæssige.
Du har nu kontakt til kærligheden til en mand for første gang, og på grund af dine oplevede svigt, får du nu også kontakt til følelsen af at kunne miste kærligheden og det er udfra denne følelse, du tolker din mand/kærestes handlinger.Udfra dit brev kan jeg ikke bedømme, om din mand/kæreste med en anden adfærd kunne gøre problemet mindre, men jeg synes, du skal starte med dig selv.
Mit råd til dig er at kontakte en god og erfaren psykolog eller psykoterapeut, gerne med NLP baggrund. Sammen med hende eller ham skal du have arbejdet med dine svigt fra din barndom og lære at rumme angsten for at miste kærligheden. Jeg tror også, du skal have arbejdet på at skabe harmoni og balance mellem det handlingsorienterede/målrettede på den ene side og det mere følelsesmæssige, således at du i højere grad har kontakt til og rummer hele dig. Det behøver bestemt ikke at blive et meget langt forløb og ved siden af, at det er nyttigt, er der den sidegevinst, at det kan være utroligt interessant at lære sig selv bedre at kende.

Med venlig hilsen

Kaj Wagner Jensen
NLP-Psykoterapeut