Hjælper det at græde?

Det er en almindelig erfaring for de fleste, at det at græde kan lindre sorg og pine. Hidtil har man imidlertid ikke vist hvordan det går til, at gråd har denne effekt. Det har en ny undersøgelse imidlertid nu rådet bod på, men undersøgelsen viser desværre også, at det ikke er alle, der har gavn af at græde.

Det har hidtil været den gældende opfattelse, at gråd alene var et medfødt instinktivt signal til andre om at komme til hjælp. Gråd som signal bruges jo af små børn, men det kan også være nyttigt for voksne mennesker, der ønsker at kalde medfølende mennesker til hjælp, når de er forpinte.

Det viser sig imidlertid nu, at gråd også har en lindrende funktion, idet gråden påvirker nervesystemet. Vores indre kropslige processer reguleres i overensstemmelse med vores følelsesmæssige tilstand af det såkaldte autonome nervesystem, der igen af opdelt i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem regulerer de indre kropslige organer og får vores puls og blodtryk til at stige som forberedelse til kamp og flugt, og disse kropslige ændringer virker tilbage på hjernen, så vi f. eks. føler os mere angste eller rasende afhængig af situationen. Det parasympatiske nervesystem virker lige modsat, idet det dæmper den indre følelsesmæssige tilstand og fremkalder en rolig og afslappet tilstand og det fungerer som en bremse på følelsesmæssig ophidselse.

Den omtalte nye undersøgelse viser, at gråd netop påvirker det parasympatiske nervesystem og at vi jo derfor føler os roligere og mere afslappet, når vi har grædt.

Desværre viser det sig imidlertid også, denne beroligende effekt ikke gælder for mennesker, der har depression. Årsagen til det ved man ikke endnu.  Stærkt deprimerede mennesker siger ofte, at de er så nedtrykte, at de end ikke kan græde mere. Undersøgelsen giver en forklaring på, at de pågældende ikke selv føler at de får nogen lindring ved at græde – og hvorfor skulle de så gøre det?

Men for de fleste mennesker hjælper det at græde og nu ved man også hvorfor.

Uddrag fra artikel i Forskningsnyt fra psykologien

Andre interessante artikler


  • Næstekærlighed er sundt
  • Tænk positivt
  • Varm din kærestes hjerte